Faktaboks

Ludvig Helveg

Nicolaus Ludvig Helveg, Nicolaus Ludvig Helweg

Født
26. april 1818, Odense
Død
5. september 1883, Odense

Ludvig Nicolaus Helveg. Foto: J. Petersen.

.

Ludvig Helveg var en dansk præst og kirkehistoriker i 1800-tallet. Som grundtvigianer blev han hindret i at gøre universitetskarriere og levede af private midler, indtil han i 1857 blev præst i Odense. Allerede i 1852 gjorde han opmærksom på behovet for nye kirker i København, og han var initiativtager til opførelsen af Skt. Johannes Kirke på Nørrebro.

Ludvig Helvegs hovedværk er Den Danske Kirkes Historie, bind 1-4 (1851-1870), hvis efterreformatoriske dele bærer præg af forfatterens tilhørsforhold. Forinden havde han i årene 1846-1847 sammen med C.J. Brandt udgivet antologien Den Danske Psalmedigtning.

Helveg var redaktør af flere tidsskrifter. I 1855 blev han dr.phil. og i 1879 teologisk æresdoktor.

Han var bror til præsten og forfatteren Fr. Helveg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig