Ludvig Brandstrup - skuespiller og revymand

Faktaboks

Ludvig Brandstrup
født:
1892
død:
1949

Ludvig Brandstrup, 1892-1949, dansk skuespiller og revymand. Ludvig Brandstrup begyndte som forfatter og idémand hos Frede SkaarupScala, men grundlagde i 1925 efter engelsk forbillede Co-Optimisterne, der med sin intimitet og holdningsprægede underholdning var en reaktion på Scalas overfladiske udstyrsstykker.

Ludvig Brandstrup skrev bl.a. viserne "Hvor er du nu, min lille, glade Ven" og "Pige, træd varsomt, thi Scenen er skraa". Brandstrup udviklede sig til en dygtig visefortolker, der elegant og intelligent kunne fremstille en tekst og dens satire med det rette bid.

Rollen som samfundsrevser udvandedes med årene til de rene drillerier, men han fastholdt sin stjernestatus både ved Cirkusrevyerne og på Apollo Teatret, hvor han fik stor succes med sin fortolkning af revynumrene "Degnens Vise" og "Hyp lille Lotte".

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig