Faktaboks

Ludvig Brandstrup
Født
1861
Død
1935

Ludvig Brandstrup. Maleren Vilhelm Kyhn, Ca. 1889. Bronze. Ludvig Brandstrup fik hos Bissen en grundig skoling i den hjemlige klassiske tradition, som han senere forenede med indtryk fra de tidlige italienske renæssancemestre og fra den franske naturalisme. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Ludvig Brandstrup. Foto: Marius Christensen.

.

Ludvig Brandstrup, 1861-1935, dansk billedhugger. Som udlært snedker blev Ludvig Brandstrup 1884 elev hos Vilhelm Bissen og 1885-88 på Kunstakademiet.

Brandstrup fik hos Bissen en grundig skoling i den hjemlige klassiske tradition, som han senere forenede med indtryk fra de tidlige italienske renæssancemestre og fra den franske naturalisme.

Ludvig Brandstrup var en af sin tids betydeligste portrætkunstnere, ofte benyttet af brygger Carl Jacobsen, og han løste talrige offentlige opgaver; blandt de største er rytterstatuerne af Christian 9. i Esbjerg og Slagelse (hhv. 1899 og 1910).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig