Ludovico Ariosto

Faktaboks

Ludovico Ariosto
født:
8. september 1474
død:
6. juli 1533

Ludovico Ariosto, 8.9.1474-6.7.1533, italiensk forfatter. Hans hovedværk, det store ridderepos Orlando Furioso (Den rasende Roland, udg. 1516 og i ændrede og forøgede versioner 1521 og 1532) er det mest strålende og komplekse litterære udtryk for hofkulturen i den italienske renæssance.

Ludovico Ariosto blev født i Reggio Emilia i den norditalienske fyrstestat Ferrara; ansat ved Este-hoffet, først hos Ercole 1., senere hos sønnen, kardinal Ippolito d'Este, til hvem Orlando Furioso er dediceret; fra 1518 hos fyrst Alfonso 1. Fungerede som sekretær, teatermand (oversatte, skrev og iscenesatte komedier til hoffets fester), diplomatisk udsending og guvernør.

Hans mange funktioner skabte i forhold til hans eget værk et dilemma, der kan aflæses i de selvbiografiske Satirer (1515-25, udg. 1534). Forfatterskabet består desuden af latinske og italienske digte (Rime) og komedier, der er blandt renæssancens bedste, fx La Lena (1528), der foregår i Ferrara.

Orlando Furioso henter sit stof fra den middelalderlige folkelige fortælletradition om Karl den Store og hans riddere og deres kamp mod maurerne, kendt fra Rolandskvadet og udbredt i Italien i 1300- og 1400-t. Emnet blev genbrugt i humanistisk sammenhæng netop i Ferrara af Matteo Maria di Boiardo: Den forelskede Roland (1494), der er Orlando Furiosos umiddelbare tekstforlæg. Andre tekstforlæg er Dante, latinhumanismen og den klassiske tradition (Vergil, Statius, Ovid).

Orlando Furioso består af 46 sange med hver ca. 100 strofer (oktaver). Det besynger "riddere og damer, elskov og bedrifter", især Orlandos søgen efter Angelica og hans "rasende" vanvid (digtets omdrejningspunkt 22.-23. sang), da han erfarer om hendes elskov med den unge Medoro. En anden hovedtråd er Bradamantes kærlighed til Ruggiero, med hvem hun bliver stammoder til huset Este; en tredje er kampene om Paris.

Desuden et mylder af personer og episoder, berømt er fx Ruggieros ophold på Alcinas ø og Astolfos rejse til Månen, alt struktureret i et labyrintisk forløb, der udspiller sig i et rum uden grænser: den nye verdens rum. Fortælleren er selv til stede, bryder og knytter uden videre trådene, kommenterer samtiden, krigene, hoflivet, kærligheden.

Igennem sammenligninger og en altid nærværende ironi hviler hans renæssanceøjne på personer og handlinger, så ridderstoffet forvandles til et billede på renæssancens dynamiske og modsætningsfulde univers. Det ejer periodens glans og kraft, dens alsidige og skeptiske menneskekundskab, dens selvbevidsthed og rationalitet, men også en fornemmelse af lurende kaos, illusion og irrationalitet.

Værket er blevet til på 30 år, der ændrede Italien: fra selvfølelsens kulmination ca. 1500 til det politiske sammenbrud, symboliseret i Roms plyndring 1527. Ariosto føjede nye episoder af mørkere stemning til sidste udgave.

Orlando Furioso er den første moderne bestseller, med ca. 100.000 eksemplarer trykt i Italien i 1500-t. Oversat til fransk 1543, spansk 1549, engelsk 1591, tysk 1634, svensk 1865. På dansk kun i uddrag, Nogle Stykker af Ariosto's rasende Roland (1881; Rolands vanvid og måneepisoden); desuden 1. sang (tidsskriftet Piranesi, 1994).

Orlando Furioso fik indflydelse gennem tysk på den danske romantik, fx Christian Winther Hjortens Flugt (1855). Motiver fra Orlando Furioso blev yndet i barokkens malerkunst og opera, fx Jean-Baptiste Lullys Roland (1685), Antonio Vivaldis Orlando finto pazzo (1714) og Orlando furioso (1727) og Georg Friedrich Händels Orlando (1733), Alcina (1735) og Ariodante (1735). Vor tid har lagt vægt på galskaben og illusionen, fx i Luca Ronconis berømte teaterversion (1969) og senere tv-udgave.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig