Lucretia

Lucretia, romersk kvinde, hvis sagnomspundne død for romerne og i senere europæisk litteratur symboliserer den trofaste hustru. Over for kong Tarquinius Superbus havde hendes mand, Collatinus, pralet med, at hans Lucretia var den bedste og mest kyske hustru i Rom, og ved et uanmeldt besøg sent om aftenen fandt de hende i færd med at spinde uld i lampens skær. Tarquinius blev grebet af et voldsomt begær efter den smukke Lucretia og søgte forgæves med både løfter og mordtrusler at få sin vilje med hende. Først da han truede med at lægge liget af en mandlig slave ved hendes lig og derved beskylde hende for hor, føjede hun ham.

Efter skændselsgerningen tilkaldte hun sin mand og hans venner (bl.a. Brutus), forklarede dem sammenhængen og begik selvmord, efter at de havde svoret at ville hævne hende. Dette blev i den romerske historieskrivning begyndelsen til enden på de etruskiske kongers magt i Rom i 509 f.Kr.

I kunst, litteratur, musik og drama har Lucretia-skikkelsen stået for den krænkede dyd eller ganske enkelt personificeret kvindelig dyd. I renæssancen afbildedes hun fx af Tintoretto, og William Shakespeare skrev sit fortællende digt, baseret på Ovid, The Rape of Lucrece (1594). Den kendteste nyere sceniske version er Benjamin Brittens opera The Rape of Lucretia (1946). Ludvig Holberg brugte navnet ironisk, bl.a. på sin letfærdige hovedperson i Den vægelsindede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig