I stil med de klassiske westernfilm afsluttes de fleste Lucky Luke-album med et billede af helten, der rider ensom mod den nedgående sol. Af /Cinetext Bildarchiv/00324679/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Lucky Luke

Lucky Luke kan trække pistolen hurtigere end sin egen skygge, en praktisk færdighed under arbejdet med at holde de fire Dalton-brødre inden for fængslets mure. Han har en god støtte i sin intelligente hest, Jolly Jumper — og en mindre god i den åndsformørkede vagt- og sporhund Ratata. Gavlmaleriet kan ses i Bruxelles i Belgien, som er en af Europas førende tegneserienationer med serier som fx Tintin og Lucky Luke. Det blev malet i 1996 i anledning af 100-året for udgivelsen af verdens første tegneserie, Yellow Kid, i New York Journal.

.

Artikelstart

Lucky Luke er en tegneserie skabt af den belgiske tegner Morris (pseudonym for Maurice de Bevère). Cowboyen Lucky Luke optrådte første gang i 1945 i en kortere historie i bladet Spirou, og figuren tog for alvor form under Morris' USA-ophold i årene 1948-1954.

Med albummet Des Rails sur la prairie (på dansk Spor over prærien) indledtes i 1955 et frugtbart samarbejde med forfatteren René Goscinny, som resulterede i 36 album inden Goscinnys død i 1977.

Morris arbejdede også solo med nogle få album og har dels alene, dels i samarbejde med en række forfattere videreført serien med succes. I Danmark blev den lanceret i tegneseriemagasinet Fart og Tempo i 1971, og siden er der udkommet mere end 70 album.

Den første Lucky Luke-tegnefilm havde premiere i 1972, og figuren optrådte i 1991 som hovedperson i en tv-film.

Seriens historier er oftest satirer over myten om det vilde vesten, især som den kendes fra westernfilm, men også over mere almene og undertiden moderne emner som fx kønsroller og psykoanalyse.

Lucky Luke har fast følgeskab af sin kvikke hest Jolly Jumper. Det brogede persongalleri omfatter historiske personer som Calamity Jane og Billy the Kid, og de fire Dalton-brødre må gentagne gange se sig sat bag tremmer af helten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig