Faktaboks

Lucius Cornelius Sulla
Levetid - kommentar
ca. 138-78 f.v.t.

Lucius Cornelius Sulla Felix (latin: 'den velsignede', 'den heldige') var en romersk politiker og general. Sulla kom fra den gamle patricierfamilie Cornelii og tjente som kvæstor under Marius i kampene mod Jugurtha i Numidien og som legatus i forbundsfællekrigen.

Roms første borgerkrig

Sulla udmærkede sig i Forbundsfællekrigen (ca. 91-89 f.v.t.) og blev konsul 88 f.v.t. Trods sin høje alder fik han tildelt kommandoen mod Mithridates 6., som også Marius havde ønsket. Mens Sulla var på vej til legionerne for at forberede krigen, fik Marius kommandoen overdraget til sig selv gennem en lov vedtaget af folket; den fjernede effektivt Sulla fra kampagnen på trods af hans position som konsul. Sulla overtalte sine tropper, men ikke officererne, til at marchere mod Rom for at fordrive tyranerne, heriblandt Marius. Dermed påbegyndte Sulla den første regulære borgerkrig i senrepublikken. Sulla indtog Rom og fordrev Marius og dennes tilhængere. Han gjorde brug af et nyt værktøj, den såkaldte hostis (latin: 'fjende') deklaration, der fratog Marius og hans tilhængere deres romerske borgerskab og erklærede dem for fjender af staten. Dette betød, at enhver kunne dræbe Marius, samt at hans ejendomme og besiddelser blev konfiskeret og solgt på auktion. Desuden forbød deklarationen dem i at vende tilbage til Rom. Derpå vendte Sulla sig mod øst og sluttede i 85 f.v.t. fred med Mithridates. I mellemtiden havde Marius og Cinna overtaget kontrollen med byen og havde forsøgt at tilfangetage Sullas hustru og børn. De havde også søgt at dræbe enhver af Sullas tilhængere.

Sulla vender tilbage til Italien.

Sulla havde brugt tiden 85-83 f.v.t. i Grækenland, hvor han havde afgjort en række stridigheder på Roms vegne. Da han vendte tilbage til Italien i 83 f.v.t., brød den anden borgerkrig ud. Marius var død i mellemtiden, og hans faktion blev nu ledet af hans søn og Cinna. Det meste af 83 brugte Sulla på at underlægge sig Italien og genindtage Rom. Dette var ikke så let en opgave, som Sulla havde regnet med. Italienerne var stadig utilfredse efter Forbundsfællekrigen og allierede sig med Marius den Yngre (Marius' søn) og hans faktion. Sulla vandt også denne borgerkrig og generobrede Rom i et stort slag uden for Roms porte.

Han belejrede byen Praeneste (nuværende Palestrina), hvor Marius den Yngre havde søgt tilflugt. Efter Marius overgav sig, beordrede Sulla alle byens indbyggere, mænd og kvinder, henrettet.

Rædselsregimet 82-81 f.v.t.

Da Sulla nu havde kontrollen over Italien igen samlede han alle dem der ville overgive sig i villa publicamarsmarken uden for pomerium. Her beordrede han dem alle henrettet. Iblandt dem dræbt var kvinder og børn. Cassius Dio fortæller at rædslerne var så grumme at han ikke kunne genfortælle dem. Aldrig før havde en Romersk general henrettet Romerske kvinder og børn.

Kort herefter udpegede Sulla en interrex og instruerede denne til at gå til senatet og få dem til at udpege Sulla diktator, et embede der ikke havde været i brug i næsten 200 år. Sulla fik herefter vedtaget lex Valeria der officielt udpegede Sulla til diktator og som gav ham uindskrænket magt, heriblandt magten til at vedtage love udenom senatet og folket. Samtidig formulerede Sulla de første proskriptioner. Proskriptionerne var en liste af Sulla's fjender og velhavende romere der alle blev erklæret fjender af staten og dræbt hvor de var, deres ejendom konfiskeret og solgt og deres familier efterladt i fattigdom. Proskriptionerne tillod også drabet af romerske kvinder, dem der beskyttede eller hjalp proskriberede og deres familier. Omkring 1600-4000 mennesker blev proskriberet under Sulla, og indtægterne fra dem er estimeret til HS 350.000.000, et vanvittig højt beløb.

Sullas lovgivning

Sulla vedtog en lang række love. Han udvidede senatet med ca. 300 riddere (senatet var alvorligt formindsket efter Forbundsfællekrigen og proskriptionerne) og begrænsede en række embeder og nedsatte officielle retningslinjer for cursus honorum, herunder en mindstealder for hvornår man kunne holde visse embeder, perioden imellem embeder etc.

Sulla betragtes som yderst konservativ. Dette skyldes blandt andet hans omstrukturering af plebejer (folke) tribun embedet. Uden at ekskludere embedet fra senatet og al indflydelse begrænsede han deres indflydelse, evne til at foreslå love og udelukkede enhver tribun og dennes efterkommere for videre embeder såsom prætor eller konsul, hvilket effektivt gjorde embedet som tribun yderst uønsket for en ambitiøs politiker.

Sulla træder tilbage og dør

I 79 f.v.t., trådte Sulla overraskende tilbage og blev en privat borger. Hans motiver for dette er ukendte, men skyldes muligvis dårligt helbred. Året efter døde Sulla. Han modtog en storslået statsbegravelse med taler og optrædener i Forum Romanum.

Store dele af Sullas reformer holdt kun i ti år. Han var den første romerske general, som vendte sine våben mod Rom, og hans brug af proskriptioner blev efterlignet af de tre triumvirer Antonius, Octavian og Lepidus umiddelbart efter mordet på Cæsar.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig