Lucio Silla

Lucio Silla er en opera seria i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart (K 135). Giovanni de Gamerra (1742-1803) skrev librettoen, der blev forbedret af Pietro Metastasio. I lighed med Mitridate, re di Ponto var denne Mozarts syvende opera et bestillingsarbejde til karnevalssæsonen.

Operaen blev uropført 1772 i Milano, hvor den fik en vis succes – den unge komponists alder taget i betragtning (han var 16 år) – men det var sidste gang, Mozart blev opfordret til at komponere en opera for en italiensk scene. Efter at være blevet opført over tyve gange i Milano blev Lucio Silla først genoplivet 1929 i Prag i tysk oversættelse.

Handlingen udspiller sig i oldtidens Rom, hvor diktatoren Lucius Cornelius Sulla (Lucio Cornelio Silla) har landsforvist flere tusinde af sine modstandere, deriblandt senatoren Cecilius (Cecilio); Sulla efterstræber dennes forlovede Junia (Giunia), datter af ærkefjenden Gajus Marius, og vil giftes med hende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig