Lucien Tesnière
Faktaboks
- Født
- 13. maj 1893, Mont-Saint-Aignan, Frankrig
- Død
- 6. december 1954, Montpellier, Frankrig
En sætnings struktur repræsenteres som et stemma, dvs. en slags træstruktur. Et eksempel er følgende sætning: Læreren forklarer eleverne verbaltidernes brug på fransk.
Baggrund og karriere
Lucien Tesnière studerede ved Sorbonne-universitetet i Paris og senere på universitetet i Leipzig i Tyskland. Efter krigsfangenskab i Tyskland (og sproglige kontakter med mange nationaliteter) under 1. Verdenskrig læste han videre i Paris hos sprogforskere som Joseph Vendryes og Antoine Meillet, der studerede indoeuropæisk.
Han blev fransk lektor ved universitet i Ljublana i Slovenien, hvor han samtidig studerede slavisk. I 1924 blev han udnævnt til lektor i slaviske sprog ved universitetet i Strasbourg.
Fra 1937 til sin død i 1954 var han professor ved universitetet i Montpellier, i sammenlignende sprogvidenskab fra 1937 og i lingvistik fra 1951.
Tesnières sprogteori
Lucien Tesnière udviklede en såkaldt strukturel sprogteori, der både er hans største indsats, og som på en række punkter udgør et nybrud i forhold til tidligere sprogteorier. Væsentlige begreber i hans teori er:
Dependens
Dependens dækker den opfattelse, at såvel ord som sætninger forholder sig til hinanden i et hierarki, hvor nogle er overordnede, andre underordnede. I en sætning er det centrale led verbet, som er omgivet af dependenter (subjekt, objekt mv.). Denne opfattelse er radikalt forskellig fra den todelte repræsentation af en sætning i subjekt og prædikat, som har eksisteret siden antikken og er fremherskende i amerikansk sprogteori, bl.a. hos Chomsky.
Valens
Valens er det forhold, at den situation (handling, tilstand), som et verbum udtrykker, forudsætter én eller flere dependenter (aktanter, rolleindehavere) for at kunne foregå. Verbet rejse er monovalent, idet der er én aktant (subjekt/agent). Verbet forære er trivalent (subjekt/agent – objekt/patient – dativobjekt/modtager). Selv om aktanter forudsættes af verbet, forekommer de ikke nødvendigvis i en sætning (de er fakultative). I en sætning kan der også være led, som ikke er aktanter. De betegnes ofte som frie tilføjelser (fransk: circonstants). Eksempler er angivelser om tid, sted, måde.
Translation
Translation er det forhold, at ord kan antage en anden funktion end den normale: foretagende er præsens participium (lang tillægsform) af verbet foretage, som er blevet til et substantiv. Med dette begreb foregriber Tesnière transformationsgrammatikken.
Lucien Tesnières publikationer
- Petite grammaire russe (1924)
- Cours de syntaxe structurale (1943)
- Esquisse d'une syntaxe structurale (1953) og den posthumt udgivne
-
Éléments de syntaxe structurale (1959).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.