Lucie Rie

Faktaboks

Lucie Rie

Lucie Gomperz

Dame Lucie Rie

Født
16. marts 1902, Wien
Død
1. april 1995, London, Storbritannien

Artikelstart

Lucie Rie var en østrigsk-britisk keramiker. Hun var en hovedskikkelse i britisk keramik i sidste halvdel af 1900-tallet. Efter uddannelse i Wien kom Lucie Rie 1938 til London, hvor hun 1947-60 delte værksted med den tyskfødte keramiker Hans Coper (1920-80).

Lucie Rie arbejdede med porcelæn og porcelænsagtige lertyper i få grundformer (skåle og flaskeformede vaser) med tynde vægge, fine linjedekorationer og talrige glasurvariationer, bl.a. lustre. Som den første keramiker fik hun titlen dame i 1991.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig