Luíz Inácio da Silva

Artikelstart

Luíz Inácio da Silva, Lula, f. 27.101945, brasiliansk fagforeningsleder og politiker; Brasiliens præsident 2003-10. Som venstreorienteret fagforeningsleder var han i 1980 medstifter af Arbejderpartiet, Partido dos Trabalhadores (PT).

Lula var præsidentkandidat for PT i 1990, 1994, 1998 og 2002. Under valgkampen i 1994 var han længe favorit, men tabte valget til Fernando Henrique Cardoso. Ved lokalvalgene i 2000 blev hans parti på landsplan den stærkeste kraft og vandt bl.a. borgmesterposten i São Paulo. Ved valget i 2002 opnåede Lula 61% af stemmerne i anden valgrunde og tiltrådte januar 2003. Derefter søgte han mod midten og skabte international respekt om landets økonomiske situation, men han har samtidig gennemført flere tiltag til fordel for landets fattige.

Opbakningen hos de fattigste var med til at sikre ham en ny valgsejr i 2006 på trods af de korruptionsskandaler, som ramte Arbejderpartiet.

Lula blev efterfulgt som præsident af sin partifælle Dilma Rousseff.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig