Lovis Corinth

Faktaboks

Lovis Corinth
født:
1858
død:
1925

Lovis Corinth, 1858-1925, tysk maler og grafiker. Lovis Corinth blev uddannet i Königsberg, München og 1884-86 på Académie Julian i Paris, hvor han var elev af bl.a. A.W. Bouguereau.

En traditionel akademisk skoling afløstes i disse år af en realistisk skildring, der teknisk knyttede sig til den franske impressionisme.

Lovis Corinth malede især landskaber, portrætter og stilleben, men også religiøse og mytologiske emner optog ham. I 1890'erne opholdt han sig i München, hvor han blev involveret i Sezessionsgrupperne og udviklede en dybere, mere følelsesladet og kraftfuld stil.

Efter et slagtilfælde i 1911 trænede Corinth sig op til at male igen. 1918-24 udførte han over 60 ekspressionistisk prægede billeder af landskabet omkring Walchensee syd for München.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig