Louis St. Laurent, Louis Stephen Saint Laurent, 1.2.1882-25.7.1973, canadisk politiker, premierminister 1948-57. Saint Laurent var kendt som en dygtig advokat, da han i 1941 blev justitsminister og senere udenrigsminister under W.L. Mackenzie King. I 1948 afløste han King som premierminister og partileder for De Liberale. Han var en populær leder, der videreudviklede den canadiske velfærdsstat og markerede sig stærkt og uafhængigt i FN og NATO.