Louis Moe

Faktaboks

Louis Moe
født:
1857
død:
1945

Louis Moe. Fotografi fra midten af 1920'erne.

.

Louis Moe, 1857-1945, norsk-dansk maler, tegner og grafiker. Louis Moe kom i 1875 til Danmark, hvor han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1876 og på Kunstnernes Frie Studieskoler 1882-83; han bosatte sig i Danmark, men opholdt sig fra 1897 hver sommer i Norge.

Med en alsidig og vidtspændende produktion blev Louis Moe især kendt som tegner, værdsat for sin indlevelse, sin fantasi og fabulerende udtryksform i illustrationer til Saxos Danmarks Krønike (1896-98), til værker af bl.a. Holberg, H.C. Andersen og Knut Hamsun samt Asbjørnsen og Moes Norske Folkeeventyr (svensk udg. 1936).

Louis Moes raderinger og litografier og ikke mindst de mange børnebøger, han selv skrev og illustrerede, vandt udbredelse i hele Skandinavien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig