Louis De Geer, 1818-1896, svensk politiker og embedsmand. De Geer blev i 1858 udnævnt til justitsminister, og som regeringens faktiske leder gennemførte han i de følgende år en række love, der gav øget politisk og erhvervsmæssig frihed. De Geer modarbejdede svensk-norsk indtræden på dansk side i krigen 1864, men hans navn er dog først og fremmest knyttet til den repræsentationsreform, som han gennemførte 1865-66. Hermed blev den hidtidige rigsdag, valgt og sammensat efter stænder, afløst af en rigsdag, der bestod af et første- og et andetkammer, valgt af alle valgberettigede. Reformen blev til under liberal begejstring og heftig konservativ modstand, selvom valgreglerne medførte en styrkelse af de konservative kræfter. De Geer var 1867-88 valgt til førstekammeret, men de følgende års parlamentariske udvikling betød, at regeringen i 1870 måtte gå af. I 1875 blev han på ny justitsminister og i 1876 tillige Sveriges første statsminister, men han havde ikke held til at løse de centrale forsvars- og skattespørgsmål; i 1880 gik han af.