Lough Neagh, sø i Nordirland ca. 30 km vest for Belfast i Bann-dalen; 396 km2 og dermed den største på De Britiske Øer. Søen er forholdsvis lavvandet, ikke over 12 m dyb. En række floder forsyner søen med vand, herunder Bann, Blackwater og Main. Søen har afløb mod nord, hvor floden Bann fortsætter sit løb mod Atlanterhavet.