Lotussutra er mahayana-buddhismens populæreste sutra, der formentlig stammer fra det 1. århundrede e.v.t. Den kendteste version er oversættelsen fra sanskrit til kinesisk begået af Kumarajiva i 400-tallets begyndelse og siden udbredt i Kina, Korea og Japan. Teksten belyser identiteten mellem den kosmiske buddha og de historiske manifestationer af ham og peger på frelsesmuligheden for alle, blandt andet ved recitation af sutraen. Fra den kinesiske Tientai-skole i 500-tallet har sutraen bredt sig til de japanske retninger Tendai i 800-tallet, Nichiren-buddhismen i 1200-tallet og frem til 1900-tallets nye religioner, fx Soka Gakkai og Rissho Kosei Kai.