Lotussutra, (sanskrit Saddharmapuṇḍarīka-sūtra 'Den sande læres lotussutra', se sutra), mahayana-buddhismens populæreste læretekst, i 225 e.Kr. oversat til kinesisk fra den oprindelige sanskrittekst, der formentlig stammer fra 1.årh. e.Kr.; den kendteste version oversat af Kumarajiva i 400-t.s begyndelse og siden udbredt i Kina, Korea og Japan. Teksten belyser identiteten mellem den kosmiske buddha og de historiske manifestationer af ham og peger på frelsesmuligheden for alle, bl.a. ved recitation af sutraen. Fra den kinesiske Tientai-skole i 500-t. har læreteksten bredt sig til fx de japanske retninger Tendai i 800-t., Nichiren i 1200-t. og frem til 1900-t.s nye religioner, fx Soka Gakkai og Rissho Kosei Kai.