Lotte Lehmann, 1888-1976, tysk-amerikansk sopran. Lotte Lehmann, der debuterede i Hamburg i 1910, havde en charmerende, dramatisk udtryksfuld stemme, som gjorde hende berømt ikke mindst som Marskalinden i Richard Strauss' Rosenkavaleren, Sieglinde i Wagners Valkyrien, som hun indspillede med Lauritz Melchior, og som Fidelio i Beethovens opera Fidelio. Fra 1916 var Lotte Lehmann tilknyttet Wiener Staatsoper, og hun optrådet hyppigt ved bl.a. Royal Opera i Covent Garden og ved Salzburg-festspillene. I 1933 nægtede hun at underkaste sig det nazistiske kulturapparat, og ved Tysklands annektion af Østrig i 1938 emigrerede hun til USA (amerikansk statsborger fra 1945). Lotte Lehmann, der også blev kendt som liedsanger, gav sin afskedskoncert i 1951 i New York.
Lotte Lehmann
Faktaboks
Lotte Lehmann
- Født
- 1888
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.