Lothar Bolz, 3.9.1903-29.12.1986, tysk jurist og politiker. Bolz blev som kommunist frataget sin advokatbevilling efter nazisternes magtovertagelse i 1933 og måtte derefter gå i eksil; fra 1939 i Sovjetunionen. I 1948 var han medstifter af det østtyske Nationaldemokratische Partei Deutschlands, var formand for partiet til 1972, opbygningsminister 1949-53 og DDR's udenrigsminister 1953-65.