Lorenz-attraktoren

Lorenz-attraktoren, i kaosteori en speciel geometrisk struktur, en såkaldt strange attractor (se attraktor), opdaget i 1961 af E.N. Lorenz, da han opstillede en stærkt forenklet matematisk model for atmosfæren med kun tre ubekendte, tidsafhængige variable. Løsningerne til modellen beskriver kurver i et tredimensionalt rum. Banekurverne nærmer sig attraktoren, samtidig med at en — vilkårligt lille — ændring af begyndelsesbetingelserne giver anledning til en betydelig forandring af banekurvens tidslige forløb.

Fænomenet, som Lorenz kaldte "sommerfugleeffekten" (en sommerfugls basken med vingerne i Brasilien kan forårsage en tornado i Texas), bevirker, at langtidsforudsigelse er umulig. Se også kaos.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig