Long Island, vulkansk ø ud for nordkysten af Ny Guinea, 414 km2, ca. 600 indb. Øen har to aktive kratere; det ene er en sø med en lille vulkansk ø i midten. Det seneste udbrud fandt sted 1993. Man formoder, at et gigantisk vulkanudbrud fandt sted her ca. 1660. Store askeforekomster i Ny Guineas højland støtter antagelsen om et udbrud; muligvis har dette været medvirkende til nogle usædvanlig kolde vintre i Europa på den tid. Se persienneeffekt.