Lone Koppel

Faktaboks

Lone Koppel
født:
20. maj 1938
.
Licens: Brukerspesifisert

Lone Koppel, f. 20.5.1938, dansk sopran, datter af Herman D. Koppel; gift med pianisten John Winther 1969-79, med operasangeren Björn Asker (f. 1941) fra 1983. Mor til Nikolaj Koppel.

Efter uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet debuterede Lone Koppel som operasanger 1962 som Musetta i Giacomo Puccinis opera La BohèmeDet Kongelige Teater; her var hun de næste 10 år teatrets mest benyttede sopran med et bredt og varieret dramatisk repertoire - bemærkelsesværdig var bl.a. rollen som Salome i Richard Strauss' opera Salome 1966.

Lone Koppel var 1964-66 ansat ved operaen i Kiel, og 1973-78 var hun - som Lone Koppel Winther - knyttet til operaen i Sydney, hvor hendes mand John Winther var blevet operachef; derpå var hun igen ansat ved Det Kongelige Teater til 1994. Lone Koppel har tillige optrådt som lied- og koncertsanger og har undervist ved Opera-Akademiet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig