Lokris - sydkyst, i oldtiden landskab i det centrale Hellas beliggende SV og NØ for landskabet Fokis. Lokris var delt i Det Ozoliske Lokris, også kaldet Vestlokris, som lå langs Den Korinthiske Bugts nordkyst, og Det Epiknemidiske og Det Opuntiske Lokris, også kaldet Østlokris, der strakte sig fra Thermopylæ ned langs Den Euboiske Golfs sydkyst.
Lokris var beboet af lokrerne, der sprogligt tilhørte den nordvestgræske dialektgruppe. Hvordan og hvornår landskabet blev delt, vides ikke. Det hastigt voksende arkæologiske fundmateriale synes nærmest at modbevise den traditionelle opfattelse af, at det skete i de mørke århundreder ca. 1100-750 f.Kr. i forbindelse med en indvandring af fokerne fra vest og nord.
Forbindelsen mellem landskabets to dele blev fastholdt både kulturelt og politisk, og ca. 450 f.Kr. deltog østlokrerne i en nykolonisering af Naupaktos i Vestlokris. Østlokris var allerede tidligt i 400-t. f.Kr. samlet i en forbundsstat med Opus som den dominerende bystat og forbundets hovedsæde. Vestlokris var et forbund af autonome bystater, blandt hvilke Amfissa, Chaleion og Oianthea var de vigtigste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.