Lod er en by på den israelske kystslette med 71.100 indbyggere (2012). Byen ligger ved hovedvejen Tel Aviv-Jerusalem og nær Israels internationale lufthavn, Ben-Gurion. Byen har bl.a. elektronik- og flyindustri.

Faktaboks

Også kendt som

Lydda

Lods historie

Fra 400-tallet f.v.t. blev byen et vigtigt centrum for jødisk lærdom, og den omtales i Det Nye Testamente som Lydda. Da araberne i 630'erne erobrede Palæstina, blev byen et vigtigt administrativt og økonomisk centrum. I 1099-1191 var den under korsfarernes kontrol.

Ifølge FN's delingsplan for Palæstina skulle Lod være en del af den arabisk-palæstinensiske stat, men under krigen i 1948-1949 blev den erobret af israelske styrker, og sammen med sit opland blev den en del af Israel.

Arkæologiske udgravninger afdækkede i 1996 store romerske mosaikker i byen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig