Llangollen, by i Nordwales tæt på grænsen til England; 3658 indb. (2011). Byen ligger i dalen på begge sider af floden Dee og er forbundet til det engelske kanalsystem via den smukke Llangollen-kanal, der på en højbro er ført over Dee. Turismen har stor betydning for byen, der ligger op til Cambrian Mountains, og som er kendt for sin årlige musikfestival. Den gamle 16 km lange jernbane Llangollen Railway, som kører med flere damplokomotiver, er en stor turistattraktion.
Llangollen

Llangollen. På en akvædukt føres Llangollen-kanalen gennem det walisiske landskab og er med sine rekreative muligheder, bl.a. kanalbådfart, en indtægtskilde for turistvirksomhed i området.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.