Litorinahavet

Litorinahavet havde sin største udbredelse i begyndelsen af Atlantisk tid. Den blå kontur viser kystens forløb i dag. Øverst th. strandsneglen Littorina littorea.

.

Litorinahavet, (efter Littorina), Stenalderhavet, hav, som efterfulgte Ancylussøen i Østersøområdet i begyndelsen af Atlantisk tid (ca. 9000-8000 år før nu) og siden gradvis er afløst af nutidens hav. Strandsnegle af slægten Littorina var udbredt, mens muslinger af slægten Tapes levede i det mere saltholdige hav, som på samme tid overskyllede kystområderne uden for bælterne og Øresund. Dette hav kaldes derfor Tapeshavet. Man bruger dog ofte betegnelsen Litorinahavet i en bredere betydning om hele havområdet.

Den hurtige havniveauændring i Atlantisk tid (litorinatransgressionen) skyldes afsmeltning af iskapperne, bl.a. i Nordamerika. Havets meget rige fauna tyder på, at klimaet har været et par grader varmere end nu, og at området har været præget af stærkere tidevand end i dag.

Marine aflejringer, fossile kystklinter samt flere tidligere fjorde dannet af Litorinahavet præger det danske landskab.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig