Lise Malinovsky

Faktaboks

Lise Malinovsky
født:
1957

Lise Malinovsky, f. 1957, dansk maler; uddannet på Skolen for Brugskunst 1976-79 og på Kunstakademiet 1979-85. Lise Malinovsky debuterede 1982, samme år som de jævnaldrende Unge Vildes gennembrud.

Hendes romantiske og varmt koloristiske maleri vidner dog om en væsentlig mere følelsesbetonet og sanselig emnekreds end deres. Blandt motiverne er bl.a. vilde dyr, erotiske situationer, vanitas-motiver, men hun anspores også af begejstring for ældre malerkunst, bl.a. Goya, og for kunstnermyter som Maria Callas.

Lise Malinovsky har udstillet som medlem af Grønningen siden 1987. Hun modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1988.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig