Lise Lindbæk - Norsk krigskorrespondent - Biografi

Faktaboks

Lise Lindbæk

Elise Aubert Lindbæk

Født: 1. januar 1905, København
Død: 13. marts 1961, Kiel, Tyskland

Lise Lindbæk var en norsk forfatter og journalist. Hun betragtes som Norges første udenrigskorrespondent og Skandinaviens første krigskorrespondent.

Lise Lindbæks opvækst og uddannelse

Lise Lindbæk var født i København som datter af den danske kirkehistoriker Johs. Lindbæk (1872-1919) og den norske forfatter Sofie Aubert (1875-1953). Hun voksede op i København og Roskilde, hvor faderen i 1917-1919 var stiftsskriver ved domkirken.

I 1920 flyttede hun med moderen til Kristiania. Efter studentereksamen blev hun mag.art. i klassisk arkæologi 1927.

Journalist og korrespondent

I mellemtiden var Lise Lindbæk flyttet til Italien og havde giftet sig med den svenske arkæolog Sanfrid Neander-Nilsson (1898-1950), med hvem hun fik en datter. Neander-Nilssons tiltagende sympati for fascismen og nazismen førte i 1933 til skilsmisse.

Allerede i 1926 havde Lindbæk korresponderet hjem om Umberto Nobile, Roald Amundsen og luftskibet Norge og dermed lagt fundamentet til en journalistisk karriere.

I 1934 mødte Lise Lindbæk den kommunistiske tyske læge og sexolog Max Hodann (1894-1946), der var gået i eksil i Danmark og Norge. De rejste til Palæstina og skrev sammen bogen Jøderne vender hjem (1934). I 1934-1939 levede Lindbæk sammen med Hodann i Oslo.

Den Spanske Borgerkrig

Da Den Spanske Borgerkrig brød ud, rejste de begge til Spanien, han som læge, hun som korrespondent for Oslo-avisen Dagbladet.

Lindbæk samarbejdede bl.a. med Nordahl Grieg og Ernest Hemingway. Hun skrev bogen Bataljon Thälmann (1938) om den formation i de internationale brigader, der havde flest skandinaviske frivillige.

Flugten til USA

Efter Francos sejr tog hun sig af spanske flygtningebørn i Sydfrankrig. Da en tilbagerejse til Norge ikke syntes tilrådelig efter april 1940, flygtede hun under store komplikationer via Casablanca til USA. Her samlede og udgav hun antologien Tusen norske skip (1945) om den norske handelsflådes indsats på allieret side i krigen.

Liv og arbejde efter krigen

I 1945-1949 var hun journalist i FN's tjeneste. Herefter beskæftigede hun sig indgående med forholdene i efterkrigstidens Europa, bl.a. i Vest- og Østtyskland. Den tiltagende kolde krig og en sympatiserende bog fra Sovjetunionen, Vi var i Sovjet (1951), vanskeliggjorde hendes fortsatte virksomhed i den borgerlige norske presse.

Lise Lindbæks død

Hendes hektiske livsførelse havde ført til et ukontrollabelt spiritusforbrug, et emne, der også affødte en bog med den besværgende titel Alkoholisme kan helbredes (1951). Hun forblev aktiv med humanitære mærkesager, bl.a. søgte hun at skaffe hjem til vesttyske mulatbørn i Norge. Til sidst opgav hun dog og begik selvmord ved at drukne sig i havet ved Kiel. Lise Lindbæk ligger begravet i Roskilde.

Skildringer af Lise Lindbæk

Sammen med Max Hodann er Lise Lindbæk markant tilstede i Peter Weiss' halvdokumentariske romanværk Ästhetik des Widerstands (1975-1981, dansk Modstandens æstetik, 1987-1988). Sigrun Slapgard (f. 1953) har skrevet Krigens penn. En biografi om Lise Lindbæk (2002).

I 2023 blev hun portrætteret i tv-serien De ville dø for sagen på DR sammen med Marie Nielsen, Ellen Nielsen og Olga Eggers.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.