Lisbeth Movin

Faktaboks

Lisbeth Movin
Født
25. august 1917
Død
7. november 2011

Lisbeth Movin, 25.8.1917-7.11.2011, dansk skuespiller. Efter to sæsoner ved Det Kongelige Teater var Lisbeth Movin 1943-50 ansat ved Det Ny Teater, hvorefter hun blev freelance.

Fra 1940'erne blev filmroller en dominerende del af karrieren med en tidlig kulmination i den kvindelige hovedrolle i Carl Th. Dreyers Vredens Dag (1943), en rolle, som hun spillede et ekko af i Gabriel Axels Babettes gæstebud (1987).

Lisbeth Movins fremtræden var af en kølig, lys, skarptskåren karakter. Hun var gift med Lau Lauritzen jr., med hvem hun instruerede enkelte film.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig