Linotype var i blysatsens tid betegnelsen på er en særlig linjesættestøbemaskine opfundet i USA af Ottmar Mergenthaler og markedsført af firmaet Mergenthaler Linotype Company siden 1886.

Gennem fusioner med en lang række tyske skriftstøberier samlede firmaet efterhånden en større mængde skriftmatricer og ophavsrettigheder til først blyskrifter og senere fotosatsskrifter. I 1913 fusionerede firmaet med det engelske Monotype Corporation og samlede dermed deres mange skrifter under navnet "The Linotype Library", en umådeligt stor salgsplatform for skrifter. Fra 1930'erne fik Linotypes maskine kraftig konkurrence fra den lignende Intertype-maskine, der vinder fremgang inden for avis- og reklametryk. Til finere trykarbejder måtte begge maskiner samtidigt se sig distanceret af Monotype-sættestøbesystemet, hvis bogstaver blev støbt enkeltvis fra en fast matrice, der ikke blev slidt ved gentagen brug.

Sætterens arbejde

Den meget opfindsomme og synlige mekanik i en Linotypesætte-støbemaskine har altid samlet tilskuere til sætterens arbejde, der foregår som på tegningen til højre.

1: Når en af tasterne anslåspå tastaturet, udløses den relevante bogstavmatrice fra en af magasinets kanaler.

2: Matricen forlader magasinet og sammenstilles med tekststykkets øvrige matricer i en holder, der er forudindstillet til tekstens spaltebredde.

3: Ord- og evt. bogstavmellemrum dannes med kilespatier i matricerne.

4: Den færdige matricelinje flyttes automatisk til en smeltegryde med flydende typemetal.

5: Den færdige matricelinje spændes op med kilespatierne – der sikrer at matricerne står i spænd i spaltebredden – og føres ned til én af fire støbeforme på et hjul, hvor støbningen foregår.

6: Den færdigstøbte blylinje skæres af i bunden, så den får den standardskrifthøjde, som den fremtidige trykpresse er indstillet til, og føres ud til siden.

7 og 8: Matricelinjen løftes nu ud af smeltegryden og befries for sine kile-spatier.

9: Kilespatierne samles til genbrug.

10: Hver matrice føres mekanisk tilbage til magasinet, hvor den genfinder sin plads ved hjælp af forskellige takker på hvert bogstavs matrice.

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Selmar, Emil: Typografi for Sættere, Korrektører, Forfattere og Forlæggere. 2. Udgave. 1913.
  • Smith, Jokum: Bogfremstilling. Forening for Boghaandværk, 1968

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig