Lin Yutang

Faktaboks

Lin Yutang
født:
1895
død:
1976

Lin Yutang, 1895-1976, kinesisk filolog, forfatter og oversætter, professor i engelsk filologi ved universiteterne i Beijing 1923-26 og Xiamen 1926-27, fra 1936 bosat i USA, rektor for Nanyang-universitetet i Singapore (1954); fra 1966 bosat i Taiwan.

Lin havde i 1930'erne betydelig indflydelse i Kina som essayist og redaktør af vittige, humanistisk-orienterede tidsskrifter og blev internationalt kendt med fine oversættelser til engelsk fra kinesisk og som formidler af kinesisk livssyn og kultur med værker som My Country and My People (1935, da. Mit land og mit folk, 1938) og The Importance of Living (1937, da. Jordisk lykke, 1945). Blandt hans filologiske værker bør nævnes Lin Yutang's Chinese-English Dictionary of Modern Usage (1972).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig