Liber extra, samling af katolsk kirkeret, der udstedtes af pave Gregor 9. i 1234. Samlingen indeholder talrige pavebreve samt beslutninger fra 3. og 4. Laterankoncil. Liber extra sluttede sig til den private retsoptegnelse Decretum Gratiani, men udgør i modsætning til den en officiel pavelig lovsamling i fem bøger. Se Corpus juris canonici og kanonisk ret.
Faktaboks
- Etymologi
- Liber extra er latin for 'bogen udenfor'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.