Faktaboks

Liam Fox
Født
22. september 1961

Liam Fox er en konservativ britisk politiker. Han har været medlem af Underhuset i Det Britiske Parlament siden valget i 1992. Han har i sin lange parlamentariske karriere beklædt en række forskellige ministerposter, herunder minister for international handel fra 2016-2019 i Theresa Mays regering. Han blev fyret fra denne post da Boris Johnson overtog posten som premierminister i 2019.

Liam Fox er uddannet læge fra universitetet i Glasgow og arbejdede som praktiserende læge før han trådte ind i politik.

Han var én af tre prominente fortalere for britisk udtræden af EU (de to andre var Boris Johnson og David Davis) som Theresa May udnævnte til sin regering, da hun overtog premierministerposten fra David Cameron umiddelbart efter Brexitafstemningen i juli 2016. Udnævnelse af de tre var et forsøg på at afbalancere regeringen og det faktum, at hun selv havde været fortaler for remain.

Liam Fox har to gange stillet op til posten som leder af Conservative Party, men begge gang uden at blive valgt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig