Lev Landau

Lev Landau, der var af jødisk herkomst, begyndte sine studier som 14-årig ved universitetet i Baku (dengang i Sovjetunionen, nu hovedstaden i Aserbajdsjan) og studerede siden i Leningrad (det nuværende Sankt Petersborg). Han publicerede allerede som 18-årig sin første videnskabelige artikel.

I årene 1929-1931 besøgte han en række europæiske centre for fysik og opholdt sig i længere tid i København. Han blev stærkt påvirket af den danske fysiker Niels Bohr, som han besøgte igen i 1933 og 1934. Fra 1932 opbyggede han en vigtig skole for teoretisk fysik ved universitetet i Kharkiv. I 1937 flyttede han til Moskva, hvor han blev leder af afdelingen for teoretisk fysik ved det sovjetiske videnskabsakademi.

Under Josef Stalins udrensninger blev Lev Landau i 1938 fængslet under anklage for at være i besiddelse af en anti-stalinistisk pamflet. Han tilbragte et år i fængsel, før han blev løsladt, sandsynligvis fordi fysikeren Pjotr Kapitsa lagde pres på de sovjetiske myndigheder. Niels Bohr skrev også breve til Stalin for at få Landau løsladt. Efterfølgende blev Landau nægtet tilladelse til rejse i udlandet og han forblev derfor i Sovjetunionen resten af sit liv.

Landau var en særdeles produktiv og alsidig videnskabsmand, som bidrog til næsten alle områder inden for teoretisk fysik.

Landaus første arbejder fra 1926-1929 var inden for kvantemekanik og relativitetsteori. Om disse teoriers grundlagsproblemer skrev han i 1930 en vigtig artikel sammen med Rudolf Peierls.

I 1930'erne beskæftigede han sig med kernefysik, kemisk reaktionskinetik og termodynamiske problemer, hvorunder han udviklede teorien for andenordens faseovergange (se Landau-teori). Endvidere udviklede han en vigtig teori for metallers magnetiske egenskaber, og han bidrog til astrofysikken med den første teori om kompakte stjerner, senere kendt som neutronstjerner.

Sammen med Vitalij Ginzburg udviklede han i 1950 den såkaldte Ginzburg-Landau-teori, der er en fænomenologisk teori for superledning. I 1950'erne udviklede han nye metoder inden for kvantefeltteori, og i 1957 formulerede han det fundamentale princip om CP-bevarelse. Ifølge dette princip er kombinationen af paritetsbevarelse (højre-venstre-symmetri) og ladningsomvendelse (plus-minus-symmetri) gyldig for processer mellem elementarpartikler.

Landau brugte megen tid på undervisning og udarbejdelse af lærebøger. Navnlig satte han præg på sovjetisk såvel som international fysik gennem en række berømte lærebøger skrevet sammen med Jevgenij Lifsjits (1915-1985); de blev oversat til mange sprog og anvendt verden over. Landau var en glimrende lærer, der stillede høje krav til sine studerendes evner og viden. I undervisning og diskussioner var han kendt for sin skarpe kritik og manglende respekt for autoriteter.

Landaus videnskabelige karriere stoppede brat i januar 1962, da han blev hårdt kvæstet i en bilulykke. Han blev erklæret klinisk død men blev genoplivet af lægerne. Selvom han overlevede, genvandt han aldrig sin tidligere fysiske og mentale styrke.

Ud over Nobelprisen i fysik i 1962 fik han mange andre udmærkelser og var medlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber, bl.a. Royal Society i England og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

• Landau-teori
• Landau-dæmpning
• Landau-niveau
• faststoffysik
• modtagere af Nobelprisen i fysik