Lettre Internationale er et europæisk, intellektuelt kulturmagasin, grundlagt 1984 i Paris af eksiltjekken Antonín Liehm (1924-2020). Internationale, heriblandt danske, skribenter skriver om politiske emner, kunst og kultur. I 2006 var der redaktioner i ni metropoler: København (fra 2003), Berlin, Madrid, Rom, Paris, Budapest, Bukarest, Sofia og Skopje. De enkelte redaktioner producerer i tæt samarbejde selvstændige versioner af magasinet på de forskellige sprog.