Leszek Kołakowski

Faktaboks

Leszek Kołakowski
født:
23. oktober 1927
død:
17. juli 2009

Leszek Kołakowski var en polsk filosof og forfatter. Han var professor i marxistisk filosofi ved Warszawas Universitet, men blev afskediget i 1968 som åndelig bagmand for ungdomsoprøret. Han forelæste siden i bl.a. USA, Canada og i Oxford, men var hele tiden ivrig debattør i den polske og internationale presse.

Hans produktion er kun delvis skønlitterær, bl.a. de underfundige 13 eventyr fra kongeriget Lailonien (1963) og Himmelsk nøgle (1964). Af størst betydning er hans opgør med marxismen i Mennesket uden alternativ (1958, dansk 1967) og ganske særligt i værket Marxismens hovedstrømninger. Opståen — udvikling — forfald i tre bind (1976-79), som er oversat til mange sprog ligesom talrige religionsfilosofiske værker og essays.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig