Leopold von Sacher-Masoch

Faktaboks

Leopold von Sacher-Masoch
Født
1836
Død
1895

Artikelstart

Leopold von Sacher-Masoch, 1836-1895, østrigsk forfatter. I flere af sine romaner, især Venus im Pelz (1870, da. Venus i Pels, 1876), beskriver han en mands lystfølelse ved at underkaste sig en smuk og herskesyg kvinde. I et brev til en ung kvinde nævner han, at det ville gøre ham lykkelig selv at "være slave af en despotisk, grusom kvinde og ubarmhjertigt at blive mishandlet af denne kvinde, blive trådt på og pisket".

Psykiateren R. von Krafft-Ebing indførte i 1886 betegnelsen masochisme (se perversion) for denne form for seksuel tilfredsstillelse på basis af Sacher-Masochs beskrivelse. Venus im Pelz blev hurtigt oversat til flere sprog og udkom i talrige udgaver, også længe efter forfatterens død, hvorimod hans øvrige, omfattende forfatterskab stort set er glemt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig