Leopold Ružička

Faktaboks

Leopold Ružička
født:
13. september 1887
død:
26. september 1976

Leopold Ružička, 13.9.1887-26.9.1976, kroatisk-schweizisk kemiker, professor i kemi i 1929 ved det tekniske universitet ETH i Zürich. I 1939 modtog han nobelprisen i kemi for sine undersøgelser af bl.a. det mandlige kønshormon, testosteron. I 1916 begyndte han at undersøge parfume og opklarede strukturen af duftstofferne civeton og muscon. Leopold Ružička fortsatte med studier af kønshormonerne, og hans fremstilling af testosteron gjorde ham velhavende.

Han opdagede, at en række stoffer (fx carotenoider, steroider og terpener) kan beskrives som isoprenoider, dvs. opbygget af enheder af isopren.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig