Leopard, tyskudviklet og -produceret kampvogn, der blev indført i den vesttyske hær i 1960'erne og i den danske i 1976. Leoparden er fremstillet i to modeller; Leopard 1, der vejer ca. 43 t og er udrustet med en 105 mm kanon, og den nyere og kraftigere Leopard 2, der har en vægt på ca. 55 t og en 120 mm kanon som hovedarmering. Kampvognen udvikles løbende, og forsvaret har indkøbt typen 2A5. Se også kampvogne.