Leonid Andrejev var en russisk forfatter og dramatiker. Hans fortællinger, der brød med samtidens seksuelle og religiøse tabuer, er præget af gru og sortsyn, snart i naturalistisk, snart i manieret modernistisk stil. Mest berømt er De syv hængte (1908, da. 1917), der blev skrevet under indtryk af revolutionen i 1905. Andrejevs 21 skuespil og 7 enaktere er dels i Tjekhovs tradition (fx Professor Storitsyn, 1911, da. 1921), dels filosofisk-allegoriske.
Han var oprindelig Gorkijs protegé, men tog afstand fra Oktoberrevolutionen 1917 og udsendte fra sit eksil i Finland en lidenskabelig appel til verden: SOS (1919, da. 1919, 1941).
På dansk findes også: I Taagen og andre Noveller (1909) og Dybet og andre noveller (1949).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.