Leonhard Ragaz, 28.7.1868-6.12.1945, schweizisk evangelisk teolog, fra 1906 frontfigur i den religiøs-sociale bevægelse. I 1921 nedlagde Ragaz sit professorat i Zürich for at hellige sig kampen for fred og sociale fremskridt, der for ham var nært knyttet til forestillingen om Guds riges frembrud i verden.