Leonhard Frank

Faktaboks

Leonhard Frank
født:
1882
død:
1961

Leonhard Frank, 1882-1961, tysk forfatter, udlært som cykelsmed. Omkring 1910 fik Leonhard Frank kontakt med litterære kredse i Berlin og udgav Die Räuberbande (1914), en roman om unge menneskers oprør mod en forbenet voksenverden, et tema typisk for ekspressionismen.

Fortsættelsen Das Ochsenfurter Männerquartett (1927) beskriver utopiforestillingernes sammenbrud. Den pacifistiske Frank flyttede 1915 til Schweiz, hvor han udgav sin politisk-etiske trosbekendelse Der Mensch ist gut (1917).

Efter 1. Verdenskrig boede Leonhard Frank igen i Berlin; 1933-50 levede han atter i eksil. I 1952 udkom hans selvbiografi Links, wo das Herz liegt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig