Leonardo Fibonacci var middelalderens betydeligste italienske matematiker. Han regnede konsekvent med arabertal, godtog som en af de første negative tal som ligningsløsninger, gav en god tilnærmelse til π og blev i sin berømte kaninopgave ført til de såkaldte Fibonaccital: Hvis et kaninpar får sit første par unger, når parret selv er to måneder gammelt, og derefter får et par unger hver måned, og ungerne formerer sig på samme måde, hvordan udvikler antallet af kaninpar sig så?
Hans hovedværk Liber quadratorum (1225) gjorde ham til den største talteoretiker mellem Diofant og Fermat.
Fra ca. 1192 fik Leonardo i bl.a. Algeriet, Syrien og Byzans et indgående kendskab til græsk og arabisk matematik, som han efter sin hjemkomst til Pisa videregav i Liber abbaci (1202, 1228), hvori der er en kort selvbiografi, Practica geometriae (1220) og Flos (1225).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.