Leon Max Lederman

Faktaboks

Leon Max Lederman
født:
15. juli 1922
død:
3. oktober 2018

Leon Max Lederman var en amerikansk fysiker, professor ved Columbia University 1958-79, leder af Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) 1979-89 og professor ved University of Chicago fra 1989. Ved Fermilab ledede han konstruktionen af verdens første superledende synkrotron.

Lederman modtog sammen med Melvin Schwartz og Jack Steinberger nobelprisen i fysik i 1988 for udviklingen af en eksperimentel metode til at anvende stråler af neutrinoer og for opdagelsen af myonens neutrino i 1962.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig