Leo Santifaller, 1890-1974, østrigsk middelalderhistoriker, professor i Breslau 1929 og Wien 1943. Santifaller var navnlig aktiv inden for palæografi og diplomatik, hvor hans særlige felt var pavedømmet i tidlig middelalder og højmiddelalder. Han var leder af Institut für Österreichische Geschichtsforschung 1945-62 og generaldirektør for det østrigske statsarkiv 1945-54.