Faktaboks

Lennart Meri

Lennart Georg Meri

Født
29. marts 1929, Tallinn
Død
14. marts 2006, Tallinn
Lennart Meri i 1995
Lennart Meri taler i sin egenskab af Estlands præsident ved UNESCO-topmødet i Paris i november 1995.
Lennart Meri i 1995
Af /Ritzau/Scanpix.

Lennart Meri var en estisk kulturhistoriker og politiker, Estlands præsident fra 1992 til 2001.

Meri, der var søn af en estisk diplomat, gik i skole i Paris og Berlin og var sammen med sin familie blevet deporteret til Rusland fra 1941 til 1946. Meri blev uddannet som historiker i 1953, og han deltog i talrige ekspeditioner, især blandt sibiriske finsk-ugriske naturfolk, og blev kendt for sine litterære rejsebreve samt fabulerende historiske beskrivelser af esternes fortidshistorie og indsats som søfartsnation. Meri skabte flere etnografisk-kulturhistoriske film om finsk-ugrisk folkekultur og var aktiv for Estlands selvstændighed.

Han var Estlands udenrigsminister 1990-1992, hvorefter han af parlamentet blev valgt til Estlands præsident i 1992. Ved præsidentvalget i 1996 bleb han genvalgt. I 2001 afløstes han af Arnold Rüütel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig