Lene Tiemroth

Faktaboks

Lene Tiemroth
født:
1943
død:
2016

Lene Tiemroth, 1943-2016, dansk skuespiller, datter af Edvin Tiemroth og Clara Østø.

I 1970'erne spillede Lene Tiemroth på Det Danske Teater en række store roller, der svinger mellem en stille, men umiskendelig kvindelig styrke som Sonja i Tjekhovs Onkel Vanja (1969, på tv 1971) og Rebekka i Ibsens Rosmersholm (1974) og en mere vildt pågående appetit på livet, først som Sally i musicalen Cabaret (1970) og derpå som Polly i Brechts og Weills Laser og pjalter (1971).

Sammesteds var hun Lady Macbeth i Shakespeares drama (1982). Hun har spillet i et nyere repertoire på Aveny Teatret, bl.a. i Botho Strauss' Parken (1986).

I 2000 spillede Lene Tiemroth Selma Lagerlöf i Det Danske Teaters turné med P.O. Enquists Billedmagerne, og samme år havde hun succes i rollen som en alkoholiseret mor i Lone Scherfigs film Italiensk for begyndere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig