Lemvig Valgmenighedskirke

Lemvig Valgmenighedskirke, set fra sydøst. Foto: maj 2010.

.

Lemvig Valgmenighedskirke, Johanneskirken, kirke i Viborg Stift. Kirkebygningen er opført 1883 på en grund oven for Lemvig. Bygmester var Andreas Bentsen, og som dennes to øvrige valgmenighedskirker i Vallekilde og Balle er grundplanen en mellemform mellem et ligesidet kors og en ottekant. Centralformen understreges af en tagrytter i korsskæringen med klokke og ottekantet spir. Facaderne står i blank mur af røde mursten, og taget er tækket med skifer.

I det indre bæres taget af otte slanke ottekantede søjler af træ. De bærer tillige et let skrånende pulpitur i smuk håndværksmæssig udførelse. Gulvet er af planker, hævet tre trin i alterpartiet. Inventaret stammer hovedsagelig fra tiden omkring kirkens opførelse. Granitdøbefonten er fra romansk tid. Alterprydelsen er et maleri fra 1889, Kristus og Peder på søen, af Peter Møller (1838-1910).

Området omkring kirken blev 1994 indrettet til skulpturhave - en del af Skulpturstien - med 18 værker af Torvald Westergaard.

Kirkens hjemmeside

Se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig