Faktaboks

Legesse Meles Zenawi
Født
8. maj 1955
Død
20. august 2012

Legesse Meles Zenawi, 8.5.1955-20.8.2012, etiopisk politiker, præsident 1991-95, premierminister 1995-2012. Som leder af Ethiopian People's Revolutionary Democratic Front var Meles en af hovedmændene bag oprørsbevægelsens magtovertagelse i 1991. Meles, der havde en marxistisk fortid, gennemførte en vestligt orienteret liberalisering af økonomien.

Meles stod også for en reform af Etiopiens administration, fra centralisme til "etnisk føderalisme". Hans styre kom imidlertid under kritik for autoritære tendenser. Efter et valg i 2005 kom det til omfattende demonstrationer, som blev slået brutalt ned. I 2009 indførte han en anti-terrorlovgivningen, som resulterede i, at over 100 personer fra oppositionen blev arresteret. Meles, som blev genvalgt i 2010, døde i 2012.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig