Lee Friedlander

Faktaboks

Lee Friedlander
født:
1934

Lee Friedlander, f. 1934, amerikansk fotograf. Lee Friedlander har især blik for det kaotisk fragmenterede aspekt af amerikansk storbyliv, og han medtager ofte sig selv i de sort-hvide fotografier i form af skygger og spejlinger. Et nyere projekt er en serie på én gang intime og køligt distancerede skildringer af nøgne kvinder.

Lee Friedlanders stil er inspireret af Eugène Atget og Walker Evans, og han har selv givet inspiration til både amerikansk og europæisk fotografi. Han har bl.a. udgivet Self Portrait (1970), The American Monument (1976), Like a One-Eyed Cat (1989) og Nudes (1991).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig